Om Johanna
Mit navn er Johanna Løhde Nielsen, og jeg brænder for at udforske menneskers potentiale – uanset om det udfolder sig foran en gruppe, i workshops, gennem undervisning eller i de dybe, nærværende 1:1-sessioner. For mig er stemmen, både den indre og ydre, nøglen til at arbejde med det autentiske selv.
Jeg tror grundlæggende på, at vi hver især er unikke. Det er ikke meningen, at vi skal lyde ens eller passe ind i de samme kasser; vi skal turde bruge vores helt egne potentialer. Min mission er at hjælpe dig med at finde trygheden i at være præcis den, du er – både når du står alene, og når du er sammen med andre.
...
Min egen rejse startede i Sønderjylland. Her voksede jeg op med højt til loftet og masser af plads til at synge uforstyrret dagen lang. Den rene glæde ved at udtrykke mig gennem sang har fulgt mig lige siden og er i dag blevet min levevej.
Stemmen er for mig meget mere end lyd og teknik. Den er tæt knyttet til din personlighed og de erfaringer, du har med dig i livet. Derfor er arbejdet med stemmen – både den indre og den ydre – altid en helt særlig udviklingsrejse. Jeg brænder for at arbejde med autenticitet og kommunikation.
Da ingen mennesker er ens eller bærer på den samme historie, er processen aldrig den samme. At få lov til at være vidne til og en del af den personlige rejse, er for mig både utrolig meningsfuldt og dybt rørende.

CV
2024-2026
Integrativ Coach & Terapeut/
Familie Rådgiver og relationskompetent leder
Life Academy / Blackbird Institute
To årig uddannelse med første år på Life Academy og år 2 på Blackbird Institute.
2023
Manuel behandling
Troels Mørkenborg
Kursus i strubemassage samt andre kompensatoriske spændinger
2010-2015
Cand.musicae (Master of Music)
Det Jyske Musikkonservatorium
Bachelor og kandidatuddannelse i rytmisk sang som hovedfag med specialer i rytmisk korledelse og sangskrivning på kandidaten.
Erhvervserfaring
-
Over 12 års erfaring med undervisning af rytmisk solosang og kor. Blandt andet på Haderslev og Odder Musikskole, samt MGK i 12 år.
-
Korleder for Sønderborg Gospel Choir siden 2017
-
Vocalcoach for Reumert vindende produktion med teatret Møllen og "Æ teater" i 2023
-
Vocalcoach, oplægsholder, instruktør og workshopleder for adskillige arrangementer i ind- og udland siden 2015.
-
Erfaringer med adskillige kor siden 2014: Ungdomskor, pigekor, lungekor, seniorkor, gospelkor mm.
-
Leder af samtaler og facilitering af personlige processer siden 2014.
Musikalsk Virke
-
Aktiv Jazz- og Gospelsolist til koncerter i ind- og udland siden 2014 og deraf hundredvis at koncerter.
-
Har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med bl.a: Josh Groban, Dr. Norman Hutchens, Sønderjyllands Symfoniorkester, Marie Carmen Koppel, Linda Andrews, Annette Heick, Jesper Lundgaard, Thomas Eje, Mads Granum Kvartet, Slesvigs Musikkorps, Per Gade, Per Nielsen, mf.
-
Backingsanger for Stine Bramsen og Alphabeat
-
Backingsanger for Tv-programmet X-Factor sæson 9 + 10
-
Mere info på www.johannaloehde.com

Fagligt fundament
Mit fundament er det humanistiske menneskesyn. Jeg tror på, at vi alle rummer en naturlig drivkraft mod vækst og autenticitet, men at vi undervejs kan miste forbindelsen til vores sande jeg.
I mit arbejde møder jeg dig derfor med en fænomenologisk tilgang. Det betyder kort fortalt, at jeg lægger mine egne antagelser til side for at forstå verden præcis, som den ser ud gennem dine øjne. Jeg tror på, at du er den ultimative ekspert i dit eget liv, og min opgave er ikke at give dig færdige svar, men at støtte dig i at udforske og tydeliggøre din egen vej.
Den gennemgående tråd i mit arbejde er den oplevelsesorienterede metode. Vi arbejder ikke kun i hovedet, men med det, der mærkes her og nu i rummet.
En helhedsorienteret ramme
For at kunne støtte dig bedst muligt, trækker jeg på et bredt teoretisk fundament, der forener krop, sind og historie:
-
Det Eksistentielle: Vi kigger på de grundvilkår, vi alle deler – meningen med livet, de valg vi træffer, og det ansvar vi bærer.
-
Det Psykodynamiske: Vi undersøger, hvordan dine tidligere erfaringer og ubevidste mønstre kan præge den måde, du navigerer i verden på i dag.
-
Det Somatiske & Neuroaffektive: Kroppen husker det, hovedet glemmer. Ved at inddrage kroppens sansninger og forståelsen af nervesystemets regulering, skaber vi fundamentet for dyb og varig forandring.
Metoder i min værktøjskasse
Min tilgang er fleksibel og tilpasses dine behov ved at kombinere elementer fra:
-
Emotionsfokuseret Terapi (EFT): Vi arbejder med dine følelser som et kompas, der kan guide dig mod dine behov og værdier.
-
Narrativ Terapi: Vi udforsker de fortællinger, du har om dig selv, og ser på, hvordan vi kan skabe plads til nye, mere støttende historier.
-
Coaching: Når der er brug for retning og handling, bruger jeg coaching-elementer til at omsætte indsigt til konkrete skridt i din hverdag.
-
Sangteknik: Jeg tager udgangspunkt i den enkelte og kombinerer teknikker fra den basale klassiske sangteknik, CVT (Complete Vocal Technique) og Anne-Rosing metoden.
Sammen skaber vi et trygt rum, hvor der er plads til hele dig – både det der er svært, og det der drømmer om at gro.
Jeg har tavshedspligt i forbindelse med alle samtaler og får løbende supervision, for at sikre en professionel og fortrolig ramme.
